LOKATION
Vedelsgade 109, 2
DK-7100 Vejle
+45 52 50 18 73
info@planstudio.dk

OM OS
Hos Planstudio er vores fornemmeste opgave at hjælpe dig i mål med dit byggeri, uanset om du har brug for hjælp til udarbejdelse af et skitseforslag, ansøgning om byggetilladelse, lavet en tilbygning til dit hus osv.

Lovliggørelse af et ulovligt byggeri

Hvert eneste år bliver mange bygninger opført, udvidet eller ændret som et ulovligt byggeri. Det er noget som sker relativt ofte og kan skyldes en lang række ting. Det kan bl.a. være i forbindelse med boligkøb, at du opdager en bygning på din matrikel er ulovligt opført. Her er det så din opgave som boligejer at få bygningen lovliggjort, da det i værste tilfælde kan betyde, at du kan blive bedt om at rive den ned af kommunen. Men hvordan hænger det egentlig sammen, og kan man overhovedet lovliggøre en ulovlig bygning?

Er det muligt at lovliggøre en ulovlig bygning?

Det er faktisk muligt at få lovliggjort en bygning, uanset om det er en ulovlig carport, tilbygning, udestue eller noget helt fjerde. Kort sagt så handler lovliggørelse blot om at bringe det eksisterende byggeri i overensstemmelse med gældende regler fra bl.a. bygningsreglementet og lokalplanen.

Det kræver ofte en grundig gennemgang af tegningsmaterialet, relevant dokumentation, byggelovgivningen og de forhold der faktisk er i byggeriet. I nogle tilfælde kan byggeriet godkendes med en ansøgning om byggetilladelse og efterfølgende færdigmelding, mens det i andre tilfælde kan være nødvendigt at ændre dele af projektet, før det kan accepteres.

Sådan får man lovliggjort et ulovligt byggeri

I øjeblikket du bliver bekendt med at du har en ulovlig bygning på din grund, bør du som det første tage fat i en professionel rådgiver. Det kan være et arkitektfirma, en uvildig byggerådgiver eller en bygningskonstruktør. Der er så mange regler og love i dag, at man som menigt menneske ikke kan sætte sig ind i, medmindre man har en byggeteknisk uddannelse eller lang erfaring med byggeri.

Vi har f.eks. lige hjulpet en kunde i Vejle med at få lovliggjort et anneks. Vi gennemgik sagsmaterialet og tegningsmaterialet af det konkrete anneks. Herefter udarbejde og indsamlede vi alt materiale til myndighedsgodkendelse. Vi varetog også alt kommunikation med kommunen. Det betød i at annekset blev godkendt og færdigmeldt på kun små 3 uger. Og så resulterede det i en glad kunde som kunne officielt kunne flytte ind i sit anneks.

Få arkitekthjælp til lovliggørelse af byggeri

Hvis du har brug for hjælp til lovliggørelse af dit byggeri? Så er du mere end velkommen til at skrive ind til os og få vores uvildige kig på dit projekt. Vi hjælper med alt fra at gennemgå dit byggeri, indsamle dokumentation og varetage myndighedsansøgning samt kommunikation med kommunen.